Cinder Well er nok ikke et navn, der klinger bekendt hos ret mange, og det er en skam. Bag Cinder Well gemmer sig den californiske sangerinde og multiinstrumentalist Amelia Baker. Baker spiller selv syv instrumenter på pladen, men har også hele 11 gæstemusikere med.
Stilen kan bedst betegnes som slowcore/dark Americana. Sangene er skåret helt ind til benet og bæres af Bakers smukke stemme og en enkel, nedtonet instrumentering, primært med piano, violin og guitar. Ud fra devisen less is more, for nu at bruge en slidt floskel.
Baker siger selv:
“I find that sonically, pulling back into moments of silence and restraint can be eerie in a way that sometimes we think only loudness can achieve.”
Pladens otte numre udfolder et mørkt og sanseligt univers, hvor hverdagens små detaljer får ny betydning.
A Blooming Body er en slow burner. Den kræver tålmodighed og en del gennemlytninger, før man langsomt bliver suget ind i det mørke og melankolske univers.
Albummet åbnes med “While the Womb Screams Silently”, der er inspireret af Céline Sciammas film “Portrait of a Lady on Fire”, hvor en ung kvinde modsætter sig et arrangeret ægteskab. Teksten kredser om at lytte til sin indre stemme og gøre modstand mod patriarkalske forventninger. Det er intenst og nærværende, med et sparsomt arrangement båret af klaver og violin, inden lavmælte trommer til sidst kommer til.
Fremhæves skal også “Ashes”, pladens stærkeste nummer. Her kredser teksten om tilværelsens banaliteter, det stille hjemmeliv og de daglige gøremål, men også om et møde med en nabo på behørig afstand. Sangen er igen minimalistisk med Bakers stemme i centrum. Midtvejs brydes det tilbageholdte udtryk af et kort, disharmonisk bratschudbrud, der får selskab af blæsere. Det er både smukt og særdeles effektivt.
Andre højdepunkter er “Signals”, et nummer, hvor teksten leveres på en nærmest spoken word-agtig måde: “last night – screaming – steam off the pavement – lightning – relieving – signals – I’ll be leaving”. Nummeret bygger langsomt op mod et crescendo med strygere.
På “Shadows of Leaves on Red Bricks”, pladens sidste og længste nummer, ligger en nærmest droneagtig underlægning af elektrisk guitar. Teksten kredser om det at forlade noget. I den sidste del af sangen skrues der op for dramaet med violiner og synth-effekter.
Man kan kun håbe, at Cinder Well med denne mørke perle når ud til et bredere publikum. Det fortjener projektet i den grad, for her er virkelig noget at komme efter for den tålmodige lytter. Det er en plade der er svær at slippe, når først den er kommet ind under huden. Måske den perfekte følgesvend til de lange, mørke vinteraftener, hvor man har lyst til at dulme den snigende vinterdepression med lidt ekstra melankoli.
4,2/5
Lyt og støt kunstneren på bandcamp: