Lidt over to år er der gået, siden Spirit Mother sidst udgav ny musik, dengang med det aldeles fremragende album Trails. Nu er de tilbage med et nyt album, og med 13 sange og 45 minutters spilletid bygger Thistle videre på forgængerens kombination af stoner rock, tung blues og americana. Violinen er dog stadig det krydderi, der giver Spirit Mother deres helt eget og særegne udtryk. På dette album får både violinen og americana-elementerne endnu mere plads end på forgængeren.
Spirit Mother blev oprindeligt dannet i Californien, men har siden slået sig ned et godt stykke længere mod nord, langt ude på landet i staten Oregon. Og der er da heller ikke meget ”sunny California” over de melankolske sange. Thistle lyder i højere grad som lyden af dystre skove og mørke aftener i de tyndt befolkede områder i Oregons Outback. Det er en mørk sag, hvilket coveret også giver løfter om
Centralt i spirit mother står parret Armand og S.J Lance, på hhv. vokal og guitar samt vokal og violin. Thistle er skrevet og indspillet i deres hjem i Burns, Oregon.
Albummet åbner med den rå og beskidt bluesy Dog Machine, hvor den tunge guitar er i forgrunden mens violinerne får lov at lægge bagtæppet.
På “Violent Son” viser Spirit Mother igen deres evne til at få den tunge rock til at gå hånd i hånd med americanaen. Den mørke violin og de tunge guitarer skaber en dyster og næsten westernagtig stemning, mens sangen langsomt folder sin fortælling om vold, arv og mørke ud.
Det tredje nummer, “Coat of Arms”, er i min optik pladens bedste sang. Her går tekst og melodi op i en højere enhed. Det er samtidig et nummer med et stærkt politisk budskab om, hvordan staten reducerer mennesker til uniformer og numre i et sygt system. Det er i hvert fald svært ikke at komme til at tænke på ICE og skudepisoderne i Minnesota i januar, når man hører sangens første strofe:
“Head to toe in kevlar
That you got from uncle sam
Trade your name for number
And the 50 grand
Out in Minnesota
Like a god among the men“
Der er også blevet plads til et covernummer på pladen, nemlig Jethro Tulls klassiker “Locomotive Breath”. Spirit Mother gør et hæderligt stykke arbejde for at gøre sangen til deres egen, men det er ikke et nummer, der for alvor skiller sig ud på pladen. Undervejs tager jeg mig selv i at savne Ian Andersons karakteristiske tværfløjte fra Tull’s originale forlæg.
Pladen mister lidt af pusten på de efterfølgende numre, “Good Faith” og “Crux”, men finder igen formen på de sidste numre, især “Stranger You Are”, “Odetta” og titelnummeret “Thistle”. Særligt “Odetta” skiller sig ud med sin afdæmpede indledning, hvor akustisk guitar og violin langsomt bygger stemningen op, inden nummeret momentvis eksploderer i elektrisk forstærkede guitarer.
“Thistle” når ikke helt de samme højder som forgængeren, det fremragende album “Trails”, men det er stadig et solidt album, der fortjener et lyt. Især hvis du er til en effektfuld cocktail af americana og en solid omgang stonerrock, er der meget at komme efter.
Spirit Mother er i øjeblikket på Europa-turné og kan i den forbindelse opleves på 1000Fryd i Aalborg den 15. oktober.
Score: 3,9/5
Lyt til deres musik og hold dig opdateret på bandet på deres hjemmeside her: https://www.spiritmotherofficial.com